Reersø Camping

Der er 4 sheltere på shelterpladsen ved Reersø Camping.
Skansevej 2, Reersø
4281 Gørlev Sj.
Booking sker direkte til campingpladsen.
Telefon 58 85 90 30
e-mail reersoe@dk-camp.dk
Hjemmeside: www.dk-camp.dk/reersoe
Denne shelterplads er den sydligste i netværket. Shelterne ligger på en mark vest for Reersø By. Hvis man ønsker at benytte dem, skal man henvende sig i receptionen på Reersø Camping, der ligger lige midt i byen. Der er skilte til campingpladsen, som er meget let at finde. Det er bålplads på shelterpladsen og brænde kan man aftale med Hannah på campingpladsen.
Hvis man er til hest er der rigtig gode ridemuligheder på Reersø med mange grusveje og stier. Shelterne ligger på en græsmark, hvor det er muligt at heste kan overnatte, hvis man selv kan tøjre dem. Der bliver arbejdet på at lave en egentlig fold ved shelterpladsen.
Reersø er et helt specielt og velbevaret ’Storebæltsmiljø’ på trods af at det er et par hundrede år siden øen blev landfast med Sjælland på grund af tilsanding. Det er mange gode historier om Reersø,- i sær de haleløse katte, der skulle stamme fra et strandet skib fra øen Man. I mange år betalte man ikke skat til kronen, da Reersøboernne en gang reddede Dronning Margrethe d. 1. ved et skibsforlis. Og sådan er der så meget ............
Denne plads er en etapeplads i The North Sea Trail - Nordsøen Rundt.
Se www.sjaellandsleden.dk